selvkærlig Yin yoga
Yin Yoga er designet til dem, der søger mere ro i både krop og sind.
Mit mål er at skabe et kærligt og trygt rum, hvor du kan lade tankerne falde til ro og fokusere på dit indre. Under sekvensen vil jeg blidt guide dig gennem beroligende og virkningsfulde stillinger, som støtter dig i at give slip og være fuldt til stede i øjeblikket.
Yin yoga er en blid og meditativ form for yoga, der adskiller sig fra andre yogastilarter ved at være mere indadvendt. Vi holder stillingerne i 2-5 minutter for at give dig mulighed for at slippe spændinger og muskelaktivitet, så bindevævet kan strækkes og fleksibiliteten øges over tid.
Yin Yoga
Yin yoga kan hjælpe med at reducere stress ved at skabe en rolig og meditativ praksis, der beroliger nervesystemet.
Ved at holde stillinger i længere tid frigøres dybe spændinger i kroppen, hvilket fremmer afslapning.
Denne dybe ro hjælper med at lindre stress, angst og forbedrer mental klarhed samt følelsesmæssig balance.